Du er her:
Mottaker: CARL SNOILSKY
Datering:19. april 1889
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære ven,
Modtag herved min hjerteligste tak for det varme og stemningsfulde digt, som du har hædret og glædet mig ved at skrive og tilsende mig. Du må være forvisset om at jeg aldrig glemmer de dage, vi tilbragte sammen i Molde. Men erindringen om vort samvær deroppe blev så forunderlig levende i mig da jeg læste din digteriske skildring. Overordentlig kært vil det være mig at få sé den på tryk og dette så meget mere, som derved jo forudsættes fremkomsten af en hel ny samling fra din hånd. –
Når du træffer grev Prozor beder jeg dig om godhedsfuldt at ville bringe ham min forbindtligste hilsning og tak for hans oversættelse af
 
 
«Gengangere». Denne er endnu ikke kommet mig for øje; men selv om jeg havde læst den, vilde jeg dog ikke derom kunne fælde nogen begrundet dom da mit kendskab til det franske sprog ikke på langt nær er indgående nok. Så meget kærere er det mig derfor at erfare at du finder oversættelsen særdeles vellykket.
Ligeledes skulde jeg være dig meget forbunden om du vilde meddele grev Prozor at når jeg ikke har besvaret hans seneste brev, så er grunden den at forinden dette kom mig i hænde havde to franske literatører indledet underhandlinger med en af mine tyske oversættere i Berlin om at foranstalte franske udgaver af flere af mine dramatiske arbejder og disse underhandlinger har endnu ikke ført til noget afgørende resultat. Jeg vilde derfor ikke gerne indblande mig i sagerne og navnlig ikke meddele formel autorisation til nogensomhelst.
 
 
Som grev Prozor selv véd behøves jo heller ikke en sådan for ham, der oversætter direkte fra originalsproget. Vore lande har jo nemlig ikke nogen literær konvention med Frankrige.
Og så har jeg at bede dig i venskab tilgive at jeg ikke har takket for det vakkre kortet, hvormed du og din højt ærede hustru glædede os til jul. Skylden for forsømmelsen er min alene. Jeg var nemlig netop i den tid så optagen af forretninger at jeg måtte skyde alt andet til side.
Med vore varmeste hilsninger til grevinde Snoilsky og til dig selv tegner jeg mig
din hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her